"Pust ud" i naturen med gågruppen for pårørende

Få et pusterum i din hverdag og kom med på gåtur for pårørende. Gåturen er for dig som har lyst til at møde andre pårørende og samtidig nyde en dejlig gåtur i naturen. På turen har du mulighed for tale med pårørendekoordinatoren om de udfordringer som fylder eller blot dele stort og småt med andre pårørende som måske er i samme situation som dig selv.  

Turen vil vare ca. 1 time og der tages højde for, at alle kan følge med. Vi mødes hver 2. uge og du kan selv bestemme hvornår du ønsker at gå med.

Det er gratis at deltage.

Hvem kan deltage?

  • Deltagerne skal være bosiddende i Hvidovre Kommune.
  • Kurset er for borgere over 18 år, der er pårørende til en voksen med fysisk eller psykisk sygdom.

Hvor og hvornår afholdes det?

  • Vi mødes ved bommen på hjørnet af Åmarkvej og Strandbovej (lige ved Åmarkens station - se kort)
  • Vi mødes og går hver anden fredag fra klokken 10.30-11.30.

Første gang fredag den 19. August 2022.

Transport: S-tog linje A samt Bus 10 og 4A kører til Åmarken station.

Parkering: Du kan parkere med bil lige ved Åmarkens station. (Se kort).

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding dagen før via sms eller telefon til pårørendekoordinator Sophie Jacobsen tlf. 4185 0357