Få et pusterum i din hverdag og kom med på gåtur for pårørende. Gåturen er for dig som har lyst til at møde andre pårørende og samtidig nyde en dejlig gåtur i naturen. På turen har du mulighed for tale med pårørendekoordinatoren om de udfordringer som fylder eller blot dele stort og småt med andre pårørende som måske er i samme situation som dig selv.
Turen vil vare ca. 1 time og der tages højde for, at alle kan følge med. Vi mødes hver 2. uge og du kan selv bestemme hvornår du ønsker at gå med.
Det er gratis at deltage.
Transport: S-tog linje A samt Bus 10 og 4A kører til Åmarken station.
Parkering: Du kan parkere med bil lige ved Åmarkens station. (Se kort).
Tilmelding dagen før via sms eller telefon til pårørendekoordinator Sophie Jacobsen tlf. 4185 0357