Er du i en periode af livet, hvor du har et særligt behov for støtte, så tilbyder socialsygeplejen i tæt samarbejde med dig:
- Hjælp til at håndtere kronisk og akut sygdom
- Støtte ved lægebesøg eller ambulante kontroller
- Opfølgning og sikring af sammenhæng i din behandling
- Støtte og vejledning til at tage sundere valg og føre dem ud i livet
- At være din sundhedsfaglige støtte i samarbejdet med kommunen
Målet er, at du styrker din sundhed og bliver i stand til at benytte dig af de eksisterende sundhedstilbud, som du kunne have gavn af.
Tilbuddet er til dig der
- Er socialt belastet eller psykisk sårbar
- Er mellem 18 og 65 år
- Er bekymret for dit helbred
Vi arbejder opsøgende og udgående, så vi kan møde dig, hvor du synes, at det passer bedst.