KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

Få viden og redskaber til at leve et aktivt liv med KOL.

Har du fået konstateret KOL, kan du få et KOL-forløb i Hvidovre Sundhedscenter, hvor du har mulighed for, sammen med andre med KOL at deltage i træning og undervisning. Her får du mere viden om, hvordan du bedst drager omsorg for dig selv og lever et aktivt liv med sygdommen. Når du slutter hos os, samler vi op på dit KOL-forløb og taler om, hvordan du kan holde fast i de gode vaner for at bevare din lungefunktion.

Du kan læse mere om, hvad et KOL-forløb kan indeholde nedenstående. 

Se videoen "Har du KOL?" her (nyt vindue)

Hvem kan deltage?

Har du fået diagnosen KOL og er bosat i Hvidovre Kommune kan du henvises til et KOL-forløb via egen læge eller lungemedicinsk afdeling på hospitalet. 

Når vi har modtaget en henvisning, bliver du kontaktet af en sundhedsfaglig medarbejder. Sammen med dig, sætter vi mål og plan for dit KOL-forløb.

Har du manglende gangfunktion eller dominerende funktionsbegrænsning pga. bevægeapparatssygdom, kan du ikke deltage i et KOL-forløb.

Hvor foregår det?

Det foregår i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272, 2650 Hvidovre

Du skal selv sørge for transport til KOL-forløbet.

Er du mand og har fået diagnosen KOL, så kom med ud og deltag i Naturkræfter.

Vi mænd trives bedst i et fællesskab – og kombineret med bevægelse, aktiviteter og frisk luft er der skabt optimale betingelser for at få mere fysisk og psykisk overskud - og energi i hverdagen. Der er plads til alle og vi bruger rammerne ved Naturcenter Quark, hvor vi mødes én gang ugentligt. Du skal dog kunne bevæge dig nogle få hundrede meter som minimum, da vi bevæger os lidt rundt på terrænet.

Forløbet varetages af en fysioterapeut og en naturvejleder

Kontakt KOL-koordinator og fysioterapeut

Jeanett tlf. 2544 2506

Telemedicin for borgere med KOL

Her kan du finde link til sundhed.dk om Telemedicin for borgere med KOL hjemmeside:

Lungeforeningen

Her kan du finde link til Lungeforeningens hjemmeside:

Link til Lungeforeningen (nyt vindue)