Hjerneskade

Få støtte og vejledning til livet med en hjerneskade.

Hvis du eller en af dine pårørende har fået en hjerneskade, kan du henvende dig til Hvidovre Sundhedscenters Hjerneskadekoordinator.

Hjerneskadekoordinatoren kan hjælpe dig med at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for dig og din familie.

En hjerneskade påvirker hverdagslivet for både den skaderamte og de pårørende. Følgerne efter en erhvervet hjerneskade kan være større eller mindre og ramme vidt forskellige funktioner i hjernen. Efter en hjerneskade kan der opstå følger i form af

  • Nedsat funktion/lammelse i arme, ben og ansigt
  • Nedsat balance, styring og koordination
  • Synke- og/eller talebesvær
  • Nedsat hukommelse og  evne til at planlægge de daglige gøremål
  • Følelsesmæssige ændringer.  

Langt de fleste vil opleve langvarige eller varige følger efter en skade i hjernen. Enkelte oplever at kunne vende tilbage til hverdagen som den var inden skaden, men hovedparten vil opleve at hverdagen skal re-tænkes og struktureres på en ny måde. 

Hjerneskadekoordinatoren tilbyder samtale til dig og dine pårørende, og hjælper dig med at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for dig og din familie. 

 

Vi tilbyder støtte til voksne pårørende i form af en støtte- og samtalegruppe. Formålet er at skabe et pusterum, hvor du kan møde andre som står i en lignende situation, og hvor der skabes plads til svære følelser, tanker og erfaringsudveksling.  

Tilbuddet indeholder undervisning ved neuropsykologer om relevante emner, fx "hjernes opbygning", "usynlige handikaps" m.fl., oplæg fra pårørendekoordinator i Hvidovre Kommune samt besøg fra hjerneskadeforeningen. 

Støtte fra kommunen

Læs mere om hvilken støtte, du kan få fra kommunen:

Hjerneskade på hvidovre.dk (nyt vindue)

Pjece om livet med en hjerneskade

Læs mere om livet med en hjerneskade i pjecen:

Hjerneskade pjece(nyt vindue)

Viden om hjerneskade

Find mere viden om hjerneskade:

Center for Hjerneskades (nyt vindue)

Kontakt hjerneskadekoordinator

Bettina tlf. 22485486

Kontakt hjerneskadekoordinator

Marie tlf. 41748707