Temaaftner - Når demenssygdom bliver en del af hverdagslivet

En demenssygdom forandrer livet og hverdagen - også for dig, der er pårørende. At være nærmeste pårørende til et menneske med en demenssygdom kræver mange ressourcer, og som pårørende har du ofte en fremtrædende rolle i sygdomsforløbet i forhold til at støtte, vejlede og hjælpe personen med demenssygdom i hverdagen. På Temaaftenerne vil du kunne få viden om eksempelvis de forskellige demenssygdomme, rollen som pårørende, tilbud og hjælp i kommunen, handlemuligheder herunder fuldmagter m.m. Det er et sammenhængende forløb, og det er derfor en fordel at deltage i alle fire aftener, men det er ikke et krav. Det er gratis at deltage. 

Hvornår mødes vi?

- Onsdag d. 30/10-24 kl. 17-19– oplæg v. pårørendekoordinator, Rollen som pårørende
- Onsdag d. 13/11-24 kl. 17-19– oplæg v. demenskoordinator, Viden om demens
- Onsdag d. 8/1-25 kl. 17-19 – oplæg v. advokat omkring fremtidsfuldmagter og værgemål
- Onsdag d. 22/1-25 kl. 17-19 – oplæg v. visitationen

Hvor foregår det?

Sundhedscenteret, Hvidovrevej 272 

Tilmelding:

Tilmeld dig her: Arrangementer - Hvidovre Sundhedscenter

Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig hver enkelt kursus.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du er bosiddende i Hvidovre, eller er pårørende til et menneske med demenssygdom, som bor i Hvidovre. 

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt demenskoordinatorerne.

 

Der tages forbehold for ændringer i datoer.