Velfærds-bibliotek

På velfærds-biblioteket kan du få rådgivning om hjælpemidler, der kan bruges i en hverdag med demenssygdom. 

Det kan fx være tyngdedyner, ure med tidsoplæsning, elektroniske kalendere eller afspillere til lydbøger og musik. Du kan læse mere om hvert enkelt produkt nederst på siden.

Hjælpemidlerne kan være med til at give dig/jer frihed til at leve et godt, aktivt og mere trygt liv.

Du kan låne hjælpemidlerne med hjem, så du kan afprøve dem i praksis og se, hvad der bedst virker for dig.

Det er muligt at ansøge om produkterne hos visitationen, som vurderer om det kan bevilliges som hjælpemiddel.

For afprøvning kontakt demenskoordinatorerne. 

For bevilling kontakt visitationen.

Se evt. mere under hjælpemidler på Hvidovre.dk (åbner i et nyt vindue) Hjælpemidler

Luk alle
Åbn alle

Knætæppet kan anvendes af personer med psykisk og motorisk uro, som har svært ved at finde ro og sidde stille. Kuglernes tyngde og tryk giver en tydelig afgrænsning af kroppen og skaber ro og tryghed. Knætæppet kan bl.a. anvendes i hvilestol, kørestol eller siddende ved et bord i forbindelse med aktiviteter.

Dynen lægger sig tæt ind til kroppen og virker omsluttende. Denne type egner sig til personer, som behøver en mild og omsorgsfuld sansestimulation for at kunne mærke sig selv og finde ro.

Dynen fås i to forskellige længder - i størrelse 140x200 cm vejer den 5  kg og i størrelse 140x220 cm vejer den 5,5 kg.

Denne sansestimulerende krave kan lægges om nakke og skuldre. Kuglerne i kraven stimulerer berøringssansen og muskel-led-sansen gennem tyngde og dybe dynamiske tryk og giver dermed en bedre kropsfornemmelse. Kuglerne lægger sig naturligt rundt omkring nakke, skuldre og bryst, og føles som et par rolige, faste hænder, der lægges på skuldrene.

Elsker du musik, men har svært ved alle knapperne, så kan denne simple musikafspiller bruges. Ved at løfte den lille klap foroven, vil musikken spille, når du lukker klappen slukker musikken. Ønsker du at afspille et nyt nummer, så tryk på den store knap.

Lyden kan justeres i bunden, hvor der bruges en spids genstand, som aktiveres efter 5 sekunder – for at skrue op eller ned.

Du skal selv downloade din yndlingsmusik på det dertilhørende usb stik, som tilsluttes til pc. 

Musikafspilleren skal sættes til strøm.

Katten og hunden er menneskets bedste ven. De kan vække følelser og kan virke beroligende på den, som sidder med kæledyret. Den kan opfylde det behov, mange mennesker med demens har for selv at vise omsorg. Ofte får mennesker med demens lyst til at kramme, ae og måske synge for kæledyret, der kan give ro og trøst i en svær stund.

Sødt og blødt kæledyr, der minder om et rigtigt kæledyr. Det er afslappende at lægge den på skødet eller hænge den over skulderen.

Kæledyret indeholder en stofpose, som giver kæledyret tyngde, posen kan opvarmes over dampbad eller liggende på radiator/varmepude.

Med et identifikationsarmbånd, hjælper du andre til at hjælpe dig.
Dit navn og kontaktoplysninger til dine pårørende er nemlig lige ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig anbefales det også at skrive eventuelle allergier eller sygdomme på armbåndet.

Når det indre ur ikke fungerer, er det en stor hjælp at kunne se ugedag, tid og dato. Et elektronisk kalender-ur på dansk, der hjælper ældre og mennesker med en demenssygdom med at holde styr på tiden.

Armbåndsur analog med dansk, svensk, norsk, finsk eller polsk tale.

Uret fortæller dag og tid. Uret er ikke vandtæt. Det skal derfor tages af før håndvask, opvask, bad, svømning og andre lignende aktiviteter.

 

Læs mere om demenssymbolet her (åbner i et nyt vindue): Demenssymbolet