Kognitiv Stimulationsterapi (CST)

I Kognitiv Stimulationsterapi (CST) arbejder du med at styrke dine kognitive og sociale funktioner. Du går i et gruppeforløb, som er skræddersyet til mennesker med demens i let til moderat grad.

Du er en del af en fast gruppe på 6-8 deltagere, og I mødes en time to gange om ugen over en periode på 7 uger. I gruppen stimulerer vi bl.a. evnen til at tænke, koncentrere sig og huske, og vi tager fx afsæt i aktuelle nyheder eller livserfaringer. Vi arbejder også med noget praktisk og kreativt. Forskning viser, at metoden bl.a. styrker livskvaliteten.

Efter grundforløbet får du tilbudt at være med i et nyt forløb, hvor du vedligeholder det, du har lært, og møder en gang om ugen i 24 uger.

 

Tid og sted:

Aktivitetscentret, Hvidovregade 49

Onsdage kl. 12.30-13.30 og fredage kl. 10.00-11.00

 

Henvisning:

Kontakt demenskoordinatorerne for henvisning til CST-holdene.

 

Hvad koster det?

Tilbuddet er gratis.

 

Hvad siger andre?

Det er godt at blive udfordret. Vi får nogle gode snakke som sætter mange tanker i gang og vækker minder.
Det har været stort for mig at opleve. at jeg ikke er alene med det her, og snakke med andre i samme situation.
Det er vigtigt for mig, for det giver mig nogen at mødes med, noget at komme ud af huset for, ellers kan dagene blive meget lange.
Jeg er blevet bedre til at snakke med andre.
Her er plads til en masse grin.