Støttende samtaler og vejledning

Det kan være hårdt at være pårørende til et menneske er som er svækket eller langvarigt syg. Man kan føle at hverdagen kan være udfordrende og at det kan være svært at finde overskuddet til sig selv.  

Hvis du er pårørende til et voksent menneske som er svækket eller langvarig syg, kan pårørendekoordinatoren tilbyde dig individuelle samtaler med fokus på støtte og vejledning. Her vil det være dig som pårørende der er i centrum således, at du føler dig set, hørt og forstået i de udfordringer du oplever i hverdagen.

Det kan være at du har behov for en enkelt samtale – det kan være at du har brug for flere – det finder vi ud af sammen.

Samtalerne kan foregå per telefon, i sundhedscentret, på en gåtur eller i eget hjem.

Har du lyst til at høre nærmere, kontakt da pårørendekoordinator Sophie Jacobsen tlf. 4185-0357.