De tips og idéer du finder her på siden, er et inspirationskatalog til demensvenlig boligindretning og hverdag. Inspirationskataloget er baseret på erfaringer fra andre, der har en demenssygdom, pårørende, sundhedsfagligt personale og forskning.
Alle oplever demenssygdommen på deres egen måde, og det vil derfor være forskelligt fra menneske til menneske, hvordan boligen og hverdagen bedst indrettes. Noget der virker for dig, fungerer måske ikke for en anden.
En demensvenlig indretning tager højde for de ændringer, du oplever med sygdommen – og de kan godt forandre sig over tid.
Du og dine nærmeste kommer sikkert til at prøve flere ideer af, før I finder ud af, hvad der fungerer for dig. Selv små ændringer i dit hjem kan få stor betydning for både din tryghed, sikkerhed og trivsel og de kan gøre du føler dig mentalt stimuleret, holder dig fysisk aktiv og er selvhjulpen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte en af Hvidovre Kommunes demenskoordinatorer Samtale med demenskoordinator (nyt vindue).
Lys og mørke hjælper med at regulere vores døgnrytme, så du er vågen og aktiv om dagen og sover, når det er nat. Selvom sollyset hjælper med at holde døgnrytmen, har vi også brug for elektrisk lys – fx når vi skal læse. Lys har også betydning for, hvordan du finder rundt i dit hjem. Mørke områder og skygger på gulve kan virke forvirrende.
Naturligt lys:
Elektrisk lys:
Med alderen forandres vores balance, syn og reaktionsevne. Disse evner kan også blive påvirket af demenssygdom, og det kan gøre, at du føler dig desorienteret eller forvirret over, hvad det er, du ser. Fx kan en rist eller en forskel i farver, hvor du går, gøre dig usikker på, om du kan gå videre. Derfor kan det hjælpe din følelse af selvsikkerhed på vej, at dine omgivelser er tydelige, velkendte og enkle.
Sikkerhed i hjemmet
Hjemlighedsfølelse
Undgå utryghed
Overblik og tryghed i hjemmet
Hjernen bliver dårligere til at sortere og bearbejde sanseindtryk og med for mange indtryk på én gang, kan det være svært at holde fokus. Du kan måske glemme, hvor tingene plejer at ligge, og det kan være frustrerende. Derfor er det vigtigt, at du nemt kan finde de ting, du bruger i hverdagen.
Vidste du, at det ikke kun er kroppen, men også din hjerne, der har gavn af træning? At fortsætte med at holde dig aktiv og engageret kan gøre det nemmere at leve med demenssygdom, og det kan have betydning for, hvordan din sygdom udvikler sig. Det er dog vigtigt med balance; For mange sanseindtryk kan gøre dig urolig, rastløs og søgende, men det kan for lidt at tage sig til også.
Netværk:
Overblik:
Fysisk aktivitet:
Videncenter for Demens Demensvenlige boliger | Nationalt Videnscenter for Demens (nyt vindue)
Alzheimerforeningen Et demensvenligt hjem - Alzheimer (nyt vindue)
Aalborg Kommune Demensvenlig indretning af din bolig og hverdag (nyt vindue)
Københavns Kommune Bo bedre med demens (nyt vindue)
Alzheimers.org.uk Making your home dementia friendly | Alzheimer's Society (nyt vindue)