Demensvenlig indretning af din bolig og hverdag

Inspiration, praktiske tips og ideer til dig, som har en demenssygdom og for de venner og familiemedlemmer, der er omkring dig.

De tips og idéer du finder her på siden, er et inspirationskatalog til demensvenlig boligindretning og hverdag. Inspirationskataloget er baseret på erfaringer fra andre, der har en demenssygdom, pårørende, sundhedsfagligt personale og forskning. 

Alle oplever demenssygdommen på deres egen måde, og det vil derfor være forskelligt fra menneske til menneske, hvordan boligen og hverdagen bedst indrettes. Noget der virker for dig, fungerer måske ikke for en anden. 

En demensvenlig indretning tager højde for de ændringer, du oplever med sygdommen – og de kan godt forandre sig over tid. 

Du og dine nærmeste kommer sikkert til at prøve flere ideer af, før I finder ud af, hvad der fungerer for dig. Selv små ændringer i dit hjem kan få stor betydning for både din tryghed, sikkerhed og trivsel og de kan gøre du føler dig mentalt stimuleret, holder dig fysisk aktiv og er selvhjulpen. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte en af Hvidovre Kommunes demenskoordinatorer:

Kontakt Demenstkoordinator

Laura tlf. 6191 6881

Kontakt Demenskoordinator

Christina tlf. 4132 0640

Kontakt Demenskoordinator

Lykke tlf. 2543 8124