Kom til gratis foredrag med hospitalspræst Trine Kern Kernel
Hvordan håndterer vi livet, når sygdom bliver en del af hverdagen?
”Når man selv eller ens pårørende får en alvorlig sygdom, kan det føles som om at tæppet bliver trukket væk under én. Vi bliver mindet om, at livet ikke altid er forudsigeligt eller retfærdigt og for nogle kan det føles som om, at døden rykker tættere på. Vi kan have brug for at finde fodfæste igen og mærke efter, hvad der nu er vigtigt i ens liv.” Hospitalspræst Trine Kern Kernel
At være syg kan ramme os på mange forskellige måder, men for de fleste gælder, at sygdom ikke blot påvirker os fysisk, men også kan sætte en masse eksistentielle tanker i gang.
Nogle kan opleve vrede og sorg over det, man må giv slip på. Føle skam eller skyld over at være blevet syg. Opleve magtesløshed, fordi man erfarer, at der er nogle ting i ens liv, man ikke selv har kontrol over. Og samtidig kan nogle have brug for at mærke efter, hvad der nu kan give livsglæde, mens andre hurtigt finder ud af, hvad der er værdifuldt og giver mening for dem.
I løbet af foredraget vil Hospitalspræst, Trine Kern Kernel komme ind på, hvad sker der med livet, når det forandres af alvorlig sygdom.
- Hvordan man kan blive påvirket som familie og pårørende.
- Og hvordan man bedst kan håndtere livet med alvorlig sygdom.
Tid:
5. oktober kl. 16.30 - 18.00
Sted:
Rødovregaard
Kirkevænget 1
2610 Rødovre
Tilmelding på sundhedscentret.nemtilmeld.dk (åbner i nyt vindue)