Motionshold

Hvidovre Sundhedscenter samarbejder med lokale idrætsforeninger og patientforeninger om motionstilbud til borgere, som ikke tidligere har været fysisk aktive, eller som gerne vil i gang igen.

Udvalget af hold ændres løbende, men alle giver mulighed for sved på panden og et godt grin sammen med andre.

Hvis du søger en anden type hold end nedenstående, så tag et kig på det store udvalg af motionstilbud på motionsoversigten (nyt vindue)

Da det er frivillige foreninger, som udbyder holdene, kan der være et kontingent for at kunne gå på holdet. Der er mulighed for prøvetræning.

Luk alle
Åbn alle

På en række mandage i sommerhalvåret kan du tage på cykeltur med "Vi cykler sammen" rundt i Hvidovres dejlige grønne områder. Sæsonen begynder 2. maj 2022 og sidste tur i år køres d. 16. oktober.

"Vi cykler sammen" er for alle, der kan cykle, og gerne vil motionere sammen med andre i et stille og roligt tempo. Det gør ikke noget, at du har nogle små fysiske skavanker eller ikke er vant til at dyrke motion.

"Vi cykler sammen" er bl.a. for dig, der gerne vil cykle sammen med andre og se "gamle" og nye steder.

To turledere fra den lokale afdeling af Cyklistforbundet står hver uge klar med en ny tur i Hvidovres blå og grønne områder, så du slipper for bekymringer om at finde vej.

Turene varer ca. 1 time og er på 8-12 kilometer. Der er små pauser undervejs, og du er velkommen til at medbringe egen proviant undervejs. Når vi er tilbage, slutter vi af med en kop kaffe eller te i Hvidovre Sundhedscenter.

Læs mere i vores flyer her (pdf)

Krav til deltagerne:

Du skal kunne cykle – og være en "sikker cyklist".

Du skal medbringe egen cykel i lovlig stand og cykelhjelm.

 

Praktiske oplysninger:

Datoer: Der køres på følgende mandage: 2/5, 16/5, 30/5, 13/6, 27/6, 4/7, 18/7, 1/8, 15/8, 5/9, 19/9, 3/10, 17/10

 

Tidspunkt: Kl. 13.00 - ca. 14.45.

Mødested: Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272, foran indgangen ud til Hvidovrevej.

Periode: 2. maj 2022 - 10. oktober 2022

Tilmelding: ikke nødvendigt – du møder bare op. Det er gratis at deltage.

 

Kontaktoplysninger turledere:

Lisbeth Pedersen: tlf. 2835 7692 / lisbethanette@post.cybercity.dk

Birgit Rudolph: tlf. 2627 4419 / brudolph@gmail.com

Henning Nielsen: tlf. 2443 8291 / henning.kamholm@gmail.com

 

Læs mere om den lokale afdeling af Cyklistforbundet på www.cyklistforbundet.dk/brondby-hvidovre

Motionsholdet ”Vi hjerner derudad” er et motions- og træningstilbud til dig, der har en demenssygdom i let til moderat grad.

På holdet får du mulighed for at mødes med andre mennesker, der har en demenssygdom og kan dermed holde dig aktiv både fysisk og socialt.

Hvor og hvornår?

  • Onsdage og fredage kl. 12.00 – 13.30
  • Hvidovre Motionscenter.

For at deltage på motionsholdet, skal du købe et klippekort, der gælder til 8 gange.

Et klippekort koster 120 kr. Der fratrækkes kun klip ved deltagelse.

Team Arild er et fællesskab med fokus på samvær og lidt fodbold. Her kan du få nye kammerater, der er i samme båd, måske kommer du i bedre fysisk form, men det vigtigste er, at du får ny energi til hverdagen. Træningen foregår i klubben HIF Fodbold, og holdets træner hjælper jer godt i gang med træningen, hvor I kommer igennem både opvarmning, øvelser og spil. 
Du behøver ikke have erfaring med fodbold for at deltage. 

Info:

Første træning: Tirsdag d. 17. august 2021 kl. 16.00-17.00 
Træningstid: Tirsdage og torsdage kl. 10.00-11.00
Mødested: ”Tutten” (klubhuset) på Hvidovre Stadion, Sollentuna Allé 1, 2650 Hvidovre. Vi slutter dagen af i ”Tutten” – de gamle kæmpers klubhus. 

For spørgsmål og tilmelding: skriv til hifgruppeleder@gmail.com 

 

Hjertemotion er et motionshold for dig, der gerne vil dyrke hjerterigtig motion i trygge rammer sammen med andre hjertepatienter.
Holdet træner én gang ugentlig i et forløb, der strækker sig over 32 uger. Træningen tilrettelægges af instruktøren, og du har mulighed for at få gode råd og vejledning af instruktøren under træningen. Træningen afsluttes med en halv times socialt samvær og erfaringsdeling.

Træningstid og sted:

Hold 1: Mandage kl. 17.00-18.30 i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272, 2650 Hvidovre

Hold 2: Onsdage kl. 17.45 - 19.15 i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272, 2650 Hvidovre

Kontakt og tilmelding:


Spørgsmål og tilmelding kan ske til Jann Larsen, telefon 3641 0613 eller mail jann.larsen@mail.dk

Læs mere på hjemmesiden www.hjertemotion.dk (nyt vindue)

Trænger du også til at få lidt bevægelse tilbage i hverdagen efter det sidste års nedlukning og medfølgende inaktivitet? Så er dette hold lige noget for dig! Bare en smule fysisk aktivitet kan gøre en kæmpe forskel for din krop og dit sind.

Hvidovre Atletik og Motion har tilbuddet til dig, hvor du med garanti kan komme godt i gang og blive glad for at træne, ikke mindst fordi du bliver en del af et fællesskab med stort fokus på det sociale.
Begyndermotion er for alle, der gerne vil i gang med at træne – uanset om du har trænet tidligere eller skal i gang for første gang.

Hvornår:

Torsdage kl. 17.30-18.30 i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272

Hvordan foregår træningen?

Træningen er en god og varieret blanding af puls, styrke, balance, bevægelighed mm, hvor der bliver taget hensyn til alle. Vi sørger for, at det bliver sjovt og overskueligt. En dygtig instruktør fra Hvidovre Atletik og Motion står for træningen.
Vi træner primært udenfor, men kan også være inde.
Du bliver en del af et anerkendende fællesskab, og indimellem afholder vi fælles eftermiddag/aften med hygge, evt. fællesspisning og et oplæg om fx motivation, vaneændringer, nem og sund kost, styrketræning, skader eller noget andet relevant.

Kontingent og tilmelding:

Kontingent: 100 kr./måned
Tilmelding foregår på Hvidovre Atletik og Motions hjemmeside (nyt vindue)
Vi kører med løbende optag, så du kan tilmelde dig når som helst.
Du er velkommen til at komme og prøve at være med et par gange inden du tilmelder dig!

Spørgsmål?

Skriv til holdkoordinator Ida Regitze Krag på ungdom@hvidovre-atletik.dk