Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

Hvordan bruger vi Cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet.

Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website kan du klikke "nej tak til cookies".

Hvis du ønsker at ændre din beslutning om brug af cookies, kan du klikke ”Slet cookies”.

 

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Luk
 

Senior i Hvidovre

Få individuelle samtaler, deltag i vores kurser for ældre og oplev spændende møder og arrangementer. Hvidovre Sundhedscenter har masser af tilbud til seniorer i Hvidovre.

Vi arbejder for, at du kan fortsætte med at leve det liv du ønsker så længe som muligt, og at du føler dig tryg i hverdagslivet.

Hvidovre Sundhedscenter tilbyder både individuelle samtaler samt en række kurser og temaarrangementer, hvor du deltager sammen med andre seniorer i kommunen. Du kan bruge Sundhedscentrets tilbud, hvis du er borger i Hvidovre. Du skal altid selv sørge for transporten, og dine pårørende kan deltage i arrangementerne sammen med dig.

Tilmelding til kurser og arrangementer skal ske via Nemtilmeld.dk eller til Hvidovre Sundhedscenter på telefon 36 39 37 37 - både du og dine pårørende skal tilmeldes.

Om vores tilbud

Ældreliv Hvidovre - kursusforløb om ældrelivet

"Ældreliv Hvidovre" er et kursus over fire gange, som giver dig råd og inspiration til at fortsætte en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt. Kurset giver dig konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, du kan møde, når du bliver ældre. Der vil blandt andet være fokus på økonomiske og juridiske forhold, et sundt og aktivt ældreliv samt forebyggelse af ulykker i hjemmet.

De fire kursusgange afholdes én dag om ugen i fire uger og på forskellige lokaliteter i kommunen. Hver kursusgang varer fire timer.

Sundhedstemadage

Hvidovre Sundhedscenter holder 1-2 gange om året temadage for seniorer om et sundhedsreleateret emne. Temadagene kan eksempelvis have fokus på fysisk aktivitet, og på hvordan man som ældre kan holde sig aktiv bl.a. gennem kommunens lokale idrætsforeninger.

På temadagene inviterer vi desuden en oplægsholder. Vi har fx haft besøg af Thomas Evers Poulsen, Peter Lund Madsen, Chris Macdonald og Peter Qvortrup Geisling.

75-års fødselsdagsfest

Når du fylder 75 år, vil du blive inviteret til en fælles fødselsdagsfest med andre jævnalderende borgere i Hvidovre. Du vil få tilsendt en personlig invitation til festen med oplysninger om tid og sted, samt hvordan du tilmelder dig.

Seniorsamtaler

En seniorsamtale er en samtale med en forebyggelseskonsulent fra Hvidovre Sundhedscenter om dit liv. Samtalen handler om din trivsel og sundhed, både socialt, mentalt og fysisk.

Seniorsamtalen vil altid tage afsæt i de emner, du synes er vigtige for at have en god tilværelse. Samtalen foregår hjemme hos dig efter aftale med forebyggelseskonsulenten. 

Seniorsamtaler er for borgere fra 75 år og opefter. Ved særlige ændringer i din livssituation, kan du få en samtale fra 65 år.
Ønsker du en seniorsamtale skal du kontakte Hvidovre Sundhedscenter. Læs mere i pjecen - se nedenfor. 

Sorgsamtaler

At miste et menneske man elsker, er ofte meget smertefuldt og krisefyldt. Det kan være godt at tale med en uvildig person omkring sorgen og den ændrede livssituation.

Hvis du mister en ægtefælle, vil en forebyggelseskonsulent kontakte dig og tilbyde dig en sorgsamtale. Konsulenten kontakter dig ca. otte uger efter.

Kontakt

Om Seniorsamtale eller Sorgsamtale

Joan, telefon 25 43 81 19
Telefon 36 39 37 37 (Hvidovre Sundhedscenter)

Om Ældreliv Hvidovre eller Velkommen til nye pensionister

Sundhedskonsulent Jette Spelling Clausen
Telefon 61 97 16 23