Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Rygestop

Få hjælp til at stoppe med at bruge cigaretter, pibe, snus, e-cigaretter, vandpibe, samt nikotinprodukter fx nikotintyggegummi og nikotinmundhulespray.

På kurset får du støtte og vejledning til at stoppe med at ryge og til at fastholde motivationen til at forblive røgfri. 

Rygestopkurserne foregår i grupper over seks mødegange, hvor deltagerne kan støtte hinanden og dele erfaringer med rygestop og det at være røgfri/nikotinfri.

Der starter løbende nye hold. Find det hold som passer dig her på Stopliniens hjemmeside (nyt vindue).

Om vores rygestopforløb

Kursus

Holdet mødes seks gange over otte uger. Hver mødegang varer ca. to timer.

På de to første mødegange forbereder du dig til din rygestopdato sammen med rygestoprådgiveren.
Du kan få tilskud til nikotinerstatning, hvis du ryger mere end 15 cigaretter dagligt.

Hvor foregår det?

Undervisningen foregår i Hvidovre Sundhedscenter og på Avedøre bibliotek.

Du kan også vælge at blive tilknyttet et kursus i en af de andre Vestegnskommuner (Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk). 

Tilmelding kan ske til ved at kontakte rygestoprådgiverne i Hvidovre Sundhedscenter på tlf. 36 39 37 37.

Du kan også kontakte Stoplininen på tlf. 80 31 31 31 eller tilmede dig her på Stopliniens hjemmside (nyt vindue)

Hvem kan deltage?

Alle borger over 18 år, kan deltage uden henvisning fra lægen. Er du under 18 år varetages rygestoppet af Sundhedsplejen.

Rygestoptilbud til gravide

Rygestoptilbuddet til dig som gravid er individuelle samtaler, alene eller sammen med din partner. Samtalerne foregår i Hvidovre Sundhedscenter.

Kontakt

Rygestopkoordinator Lotte Mortensen
Telefon 22 81 06 19

Stoplinien
Telefon 80 31 31 31