Begyndermotion i Hvidovre Sundhedscenter

Trænger du også til at få lidt bevægelse tilbage i hverdagen efter det sidste års nedlukning og medfølgende inaktivitet? Så er dette hold lige noget for dig!
18. august 2021
Hvidovre Atletik og Motion udbyder nu et begyndermotionshold i Hvidovre Sundhedscenter. Holdet er for alle der gerne vil i gang med at dyrke motion sammen med andre. 
Træningen er en god og varieret blanding af puls, styrke, balance, bevægelighed mm, hvor der bliver taget hensyn til alle. Vi lover, at det bliver sjovt og overskueligt. En dygtig instruktør fra Hvidovre Atletik og Motion står for træningen. 
Holdet træner hver torsdag kl. 17.30-18.30 i Hvidovre Sundhedscenter, mens det træner hver tirsdag kl. 17.30-18.30 på Hvidovre Stadion. 
Første træning er torsdag d. 2. september i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272.

Læs mere om ”Begyndermotion her: https://sundhedscenter.hvidovre.dk/Traening/Motionshold