I Hvidovre Sundhedscenter tilbyder vi støtte og rådgivning i forbindelse med forebyggelse, genoptræning og sygdom. I enhederne Sundhed & Forebyggelse, Genoptræningen samt kommunens sygeplejeklinik har vi et tæt samarbejde, som er med til at give brugere af Sundhedscentret et sammenhængende tilbud. Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder under ”Sundhed” og ”Træning”.

Sundhedstilbuddene er for borgere over 18 år, som enten har fået en henvisning fra praktiserende læge eller hospitalet. Dog er der også tilbud, som ikke kræver henvisning – f.eks. rygestopkurser, Ældreliv Hvidovre, sundhedssamtaler og den opsøgende sundhedsindsats "Socialsygepleje”.

Luk alle
Åbn alle

Sundhed & Forebyggelse, Genoptræningen og Sygeplejeklinikken er flyttet sammen i helt nye rammer i det tidligere posthus på Hvidovrevej 272. Huset er blevet renoveret og ombygget, så det nu fremstår som et moderne sundhedscenter med alt, hvad der til hører – træningssale, træningskøkken, samtale- og behandlingsrum, reception, undervisningslokaler, kontorer, handicaptoiletter, omklædnings- og badefaciliteter til både borgere og medarbejdere. Der er også arbejdet både med lyd- og lysforhold, så bygningen er rar at opholde sig i.

Du kan komme til Hvidovre Sundhedscenter med både offentlig transport og bil. 

 

 

Det er muligt at tage buslinje 132 og 200S og stå af ved Hvidovre Rådhus eller buslinje 200S, 133, 22 og 1A og stå af ved Arnold Nielsens Boulevard og gå 450 meter til Hvidovre Sundhedscenter. 

Det er muligt at parkere gratis mellem Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshuset - indkørsel sker via Høvedstensvej 1. Der er handicapparkering. Der er 3 timers parkering ved indkørslen til Høvedstensvej 1.