Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Kostvejledning

Få støtte og vejledning om din kost

Kosten har betydning for dit helbred - både når du er rask og under sygdom.

Hvis du har nedsat appetit eller har oplevet et pludseligt vægttab, er det vigtigt, at du får den rette kostvejledning. Det samme gælder, hvis du er overvægtig, har forhøjet kolesteroltal, eller har en kronisk sygdom.

Vores kliniske diætister i Hvidovre Sundhedscenter har den sidste nye viden omkring mad, og vejleder altid med udgangspunkt i dig. Diætisterne  vejleder altid om madvarer du kender, så det er enkelt at gå til og kan fungere i din hverdag.

Om vores kostvejledning

Samtale og vejledning

Når Hvidovre Sundhedscenter har modtaget en henvisning fra din læge, vil vi kontakte dig for at aftale en tid til første samtale med en klinisk diætist. Dine pårørende er meget velkomne til at deltage i samtalen sammen med dig. 

Hvis du er småtspisende, er der i visse tilfælde mulighed for, at diætisten kan vejlede dig i dit eget hjem. 

Når forløbet er afsluttet, sender vi et notat om dit forløb til din læge.

Hvem kan deltage?

Du kan bruge tilbuddet om individuel kostvejledning hos en klinisk diætist, hvis du er borger i Hvidovre kommune og har en henvisning fra din praktiserende læge.

Du kan blive henvist til individuel diætvejledning, hvis du:

  • Har forhøjet kolesteroltal 
  • Er overvægtig med BMI 30-40, har KOL eller type 2 diabetes og ikke kan indgå i et gruppeforløb f.eks. pga. af sprogbarrierer
  • Hvis du har nedsat appetit eller pludseligt har tabt dig
  • Har brug for kræft rehabilitering 
  • Er et overvægtigt barn