Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Hjerte-kar

Få viden og redskaber til at leve et aktivt liv med en hjertesygdom

Hvis du har haft en blodprop, hjertesvigt eller hjertekrampe, har du mulighed for at komme med i et hjerte-kar-rehabiliterende forløb.

Gennem forløbet får du redskaber til at stabilisere din sygdom samt begrænse fysiske, psykiske og sociale følger af sygdommen. Forløbet skal være med til at forbedre din følelse af livskvalitet og på sigt reducere risikoen for, at din sygdom udvikler sig yderligere.

Hvidovre Kommune er en del af et samarbejde med seks andre kommuner (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk). Undervisningen foregår derfor i Albertslunds Kommunes Sundhedshus, Skolegangen 1, 2620 Albertslund.

Om vores hjerte-karforløb

Undervisning og træning

Forløbet varer i alt 12 uger og består af 24 træningssessioner af en times varighed to gange om ugen. Det er to fysioterapeuter, som står for det.

Derudover indeholder forløbet undervisning af en sygeplejerske 3x2 timer og undervisning af en diætist 1x2 timer. 

Under forløbet er der mulighed for at møde andre borgere med en hjertesygdom og udveksle erfaringer med hinanden.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i forløbet efter henvisning fra hospitalet. Hospitalet vil sende henvisningen til Hvidovre Sundhedscenter, og vi vil kontakte dig for nærmere aftale.

Transport

Du er selv ansvarlig for transport til træning og undervisning.